͏ ͏ ͏ ͏
 Marts nyheder fra Søhavegård Vi kan ikke skrive marts måned uden at have fokus på Kvindernes Internationale Kampdag. Den 8. marts markeres netop den dag – en dag, der sætter fokus på kvinders rettigheder, ligestilling og kampen mod vold og undertrykkelse. For mange kvinder verden over er denne kampdag ikke blot en markering, men en påmindelse om en barsk virkelighed, hvor vold i hjemmet stadig er en alvorlig trussel. Ligestilling og retten til et liv uden vold er ikke en selvfølge – det er en kamp, der kræver vedvarende handling. Hos os på Søhavegård Krisecenter, ser vi konsekvenserne af vold i nære relationer på tæt hold. Vi møder kvinder, der må forlade alt for at redde sig selv og deres børn. Kvinder, der kæmper for at genopbygge deres liv. Kvinder, der har brug for støtte, tryghed og et samfund, der tager deres oplevelser alvorligt og vi tager vores ansvar for at udbrede viden om vold i samfundet meget alvorligt. Uvidenhed om hvad vold er, er nemlig fortsat en kæmpestor barriere for at få den hjælp man har ret til og behov for som voldsudsat.  I denne måned har vi også været optaget af en særlig gruppe kvinder som vi i en længere periode har haft en undring over, hvilket har ført til en grundig undersøgelse i Region Nordjylland med interviews af blandt andet sikkerhedskonsulenter, politi, andre nordjyske krisecentre og beboerrådgivninger i boligsociale områder i de nordjyske kommuner, og det er der kommet denne artikel ud af: Kvinder med mellemøstlig baggrund på de danske krisecentre – en overset problematik? I Danmark har kvinder, med mellemøstlig baggrund, historisk set været overrepræsenteret i statistikker over voldsramte kvinder, der søger hjælp på krisecentre. Dog viser nye tal fra Søhavegård Krisecenter og de andre nordjyske krisecentre, at færre kvinder fra denne målgruppe søger hjælp. Dette rejser spørgsmålet: Hvor bliver de af, og hvorfor opsøger de ikke krisecenterpladser? Et fald i indskrivninger Søhavegård Krisecenter har observeret et markant fald i antallet af kvinder med mellemøstlig baggrund der søger hjælp. I dag udgør denne gruppe kun 15,1 % af de indskrevne, med syriske og irakiske kvinder som de største undergrupper. Samtidig oplever de andre krisecentre i Nordjylland samme tendens. Og har enten færre indskrivninger eller bemærket et fald i efterspørgslen fra kvinder med mellemøstlig baggrund. Kun ét nordjysk krisecenter skiller sig ud og har fortsat en højere andel kvinder med mellemøstlig baggrund, ca. 30 % af deres udenlandske beboere har mellemøstlig baggrund. Det kan skyldes flere ting, dels deres lokation, men det er også væsentligt at bemærke at dette krisecenter har et aktivt samarbejde med organisationer som Bydelsmødrene og Iranske Sygeplejersker. Dette tyder altså på, at synlighed i lokalområdet kan være en faktor i at nå målgruppen.  De seneste tal fra Danmarks Statistik viser fortsat at der er en stor andel af de kvinder der kommer på krisecenter som har en anden etnisk herkomst end dansk. Kilde: Danmarks Statik.  Tabellen her viser vores egen statistik igennem de sidste 7 år, over kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Du kan finde link til at læse hele rapporten her under. Link til rapporten Der er mange forskellige barrierer for at søge hjælp Søhavegård Krisecenter har haft samtaler med de boligsociale afdelinger i Nordjylland og de peger på flere barrierer der kan forhindre kvinderne i at søge hjælp: Frygt for kommunen: Mange kvinder har en opfattelse af at kommunen primært er en myndighed der kan tage deres børn fra dem, snarere end en hjælper i voldsudsatte situationer. Manglende kendskab til krisecentre: Ifølge ledere af beboerrådgivningerne i de nordjyske kommuner, ved mange kvinder for det første ikke at de kan få hjælp eller hvordan de skal opsøge den. Risiko for opholdstilladelse: Kvinder, der er familiesammenførte, risikerer at miste deres opholdstilladelse hvis de forlader en voldelig ægtefælle, hvilket gør dem ekstra sårbare.Kulturelle normer: I nogle mellemøstlige miljøer er det tabu at opsøge ekstern hjælp, især hvis det betyder at forlade familien og dermed krænke dennes ære. Negativ social kontrol fra myndighedspersoner som en skjult barriere I en ny forundersøgelse som netop er udkommet fra Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK), har identificeret 25 episoder, hvor offentligt ansatte angiveligt har udøvet eller muliggjort negativ socialkontrol over for borgere i æresrelaterede konflikter. Eksemplerne spænder fra sagsbehandlere, der fraråder kvinder at tage på krisecenter med henvisning til kulturelle normer, til offentligt ansatte, der har misbrugt deres stilling til at videregive fortrolige oplysninger. En konkret sag handler om en kvinde der oplevede massiv vold og kontrol fra sin familie. En slægtning der arbejdede som sagsbehandler i kommunen, truede hende direkte med at overvåge hendes adresse og fandt frem til hendes opholdssted på et krisecenter. Af frygt for konsekvenserne følte kvinden sig tvunget til at vende tilbage til familien. Disse eksempler viser at nogle kvinder kan opleve yderligere barrierer, hvis personer i deres eget netværk, arbejder idet offentlige, udnytter deres position til at fastholde dem i en situation med vold og kontrol. Frygt for at fortrolige oplysninger kan tilgås af familiemedlemmer eller bekendte, kan føre til at kvinder fravælger at søgehjælp – selv hvis de er i akut fare. Link til forundersøgelsen Hvordan kan vi sikre at kvinderne får hjælp? Flere aktører arbejder på at finde løsninger. Sikkerhedskonsulenterne i Nordjylland mener, at synlighed er afgørende – både for at skabe tryghed omkring krisecentrene og for at gøre det klart, at kvinderne kan søge hjælp uden at adskille sig fuldstændigt fra deres fællesskaber – dog med forbehold for at det kan være nødvendigt i visse sager.Aalborg Kommunes boligsociale helhedsplan arbejder lige nu sammen med organisationen RED for at uddanne deres fagfolk i at spotte æresrelaterede problemstillinger, hvilket også burde kunne have en betydelig effekt på den hjælp kvinderne kan få tilbudt. Samtidig opfordres der til at informationsmateriale om kvindekrisecentre bliver gjort tilgængeligt på flere sprog, særligt arabisk og dansk, så kvinderne får bedre adgang til viden. Behovet for en målrettet indsats For at nå kvinder med mellemøstlig baggrund er det nødvendigt at tænke i nye baner. Det kræver en kombination af følgende tiltag: Opsøgende arbejde i de relevante miljøer – Samarbejde med netværk som Bydelsmødrene og de boligsociale afdelinger kan hjælpe med at udbrede information om kvinders rettigheder og muligheder. Flersproget information – Informationsmateriale om krisecentre og hjælpe tilbud bør være tilgængeligt på flere sprog, herunder arabisk, somalisk og farsi. Tværfagligt samarbejde – Styrket koordinering mellem politi, kommuner, krisecentre og civilsamfundsorganisationer kan hjælpe med at bryde barrierer for at søge hjælp. Øget fokus på sikkerhed og anonymitet – Kvinder der frygter repressalier fra familien, skal have mulighed for fuldstændig anonym bistand. Konklusion Sagen viser, at et fald i indskrivninger ikke nødvendigvis betyder færre voldsramte kvinder med minoritetsbaggrund. Det understreger behovet for en styrket indsats, hvor både myndigheder, krisecentre og lokale netværk arbejder sammen for at sikre at alle kvinder – uanset baggrund – får den nødvendige beskyttelse og støtte. Med en målrettet og tværfaglig indsats kan vi bryde de barrierer der holder kvinderne fra at søge hjælp og sikre at ingen bliver efterladt i en voldelig situation uden mulighed for at komme væk.  Og sidst, men bestemt ikke mindst. Som lovet en præsentation af vores nyeste kollega Jens: Hvem er du? Mit navn er Jens, jeg er 48 år gammel og bor sammen med Christina som jeg er gift med og tilsammen har vi 5 børn. Desuden har vi Ib, som er en springer spaniel på små 4 måneder. Hvilken baggrund har du? Jeg er oprindeligt uddannet elektriker og siden hen pædagog. Jeg har arbejdet med pædagogik i ca. 20 år nu og har arbejdet med børn/unge med sociale og psykiske vanskeligheder, samt voksne med udviklingshæmning, så at arbejde på krisecenter er ganske nyt for mig. Hvorfor arbejder du på et krisecenter? Jeg søgte mit job her på Søhavegård fordi jeg altid har haft lyst til at arbejde på krisecenter. Jeg har altid tænkt at det må være enormt meningsgivende, at være med til at hjælpe kvinder, der kommer ud af et voldeligt forhold, med at komme videre til et nyt og bedre liv. Hvad er dine primære arbejdsområder? Mine primære arbejdsopgaver er en blanding af varme og praktiske hænder. Jeg har igennem min efterhånden lange karriere som pædagog fundet ud af, at det at lave noget praktisk sammen, ofte kan løsne op for at få gang i nogle rigtigt gode samtaler, så det håber jeg at kunne fortsætte med at praktisere her på Søhavegård Krisecenter. Er der noget der har rørt dig i forbindelse med dit arbejde? At være med til at modtage en ny familie og opleve, hvor hurtigt glæde og trivsel begynder at spire, når man lander trygt her, det har været en glæde at opleve. Hvad er det bedste ved dit arbejde? At jeg har lyst til at gå på arbejde, fordi mit arbejde giver mig mening og glæde med det, jeg bruger min dag på, ånden på Søhavegård og tilgangen til dagligdagen og dens rytmer passer rigtigt godt til den måde jeg kan lide at arbejde på. Vi glæder os alle over at byde Jens velkommen i flokken på Søhavegård Krisecenter.  Our mailing address is: kontakt@soehavegaard.com Want to change how you receive these emails? You can update your preferences or unsubscribe |
